Akupunkturens tyndtarms meridian

I forbindelse med din akupunktur uddannelse skal du, blandt mange ting, lære akupunkturens tyndtarms meridian at kende.

Tallene i den følgende gennemgang henviser til figuren herunder. 

akupunktur-uddannelse-tyndtarm-meridian

Akupunkturens tyndtarms-meridian starter på den ulnare side af lillefingerens spids i punktet Shaoze, S.I.1 (1). Herfra følger akupunktur meridianen den ulnare side af håndryggen, og når på denne måde op til håndleddet, hvor den drejer op til proc. styloideus ulna (2). Det videre forløb går opefter langs den bageste del af underarmen (3). Så passerer akupunktur meridianen imellem olecranon på ulna og den mediale humerus epicondyl. Herfra går det opad i en lang, lodret linie langs den bageste kant af overarmens laterale del (4) - helt op til skulderleddet (5). I det videre forløb zig-zagger akupunktur meridianen hen over skulderbladsregionen (6), hvor den nærmer sig midtlinien og dermed Du-meridianen på skulderens højeste del ved punktet Dazhui (Du 14) (7). Herfra afgår et dybt forløb frem- og nedefter til fossa supra clavicularis (8), og videre nedad, hvor akupunktur meridianen forbinder sig med hjertet (9). Det dybe forløb går videre ned langs spiserøret (10), og passerer igennem mellemgulvet (11), for at nå frem til maven (12). Det dybe forløb søger videre nedefter og når endelig frem til tyndtarmen, der jo er det tilknyttede organ (13).

Det overfladiske forløb fortsætter fra fossa supra clavicularis (14) og stiger op på halsen (15), og videre op på kinden (16). Via den yderste øjenkrog (17) når akupunktur meridianen frem til øret, hvor punktet Tinggong, S.I.19 er beliggende (18). Den anden overfladiske gren løber fra kinden (19) opefter til den infraorbitale region, hvor punktet Quanliao, S.I.18 er beliggende. Derfra er der et kort, dybt forløb indtil næsens laterale side og op til inderste øjenkrog, hvor punktet Hingming, U.B.1 er beliggende. Her forbinder akupunkturens tyndtarms meridian sig med Urinblære-meridianen.