Akupunkturens galdeblære meridian

I forbindelse med din akupunktur uddannelse skal du, blandt mange ting, lære akupunkturens galdeblære meridian at kende.

Tallene i den følgende gennemgang henviser til figuren herunder. 

akupunktur-uddannelse-galdeblære-meridian

Galdeblære-meridianen udspringer fra yderste øjenkrog i punktet Tongziliao, G.B.1 (1). Fra dette punkt søger akupunktur meridianen først ned foran øret og derefter op i panden svarende til hårgrænsens hjørne, hvor punktet Hanyan, G.B.4 er beliggende (2).

Så går turen nedefter til den retroauriculære region (området bag øremuslingen), hvor akupunktur meridianen i Hoved-wangu (G.B.12) atter skifter retning. Fra G.B.12 søger akupunktur meridianen i en stor bue fremefter over tindingen til punktet Yangbai, G.B.14, beliggende i panden umiddelbart over øjenbrynets midtpunkt. I en endnu større kurve går det nu tilbage igen til punktet Fengchi, G.B.20 (3). Derfra går det ned på siden af halsen/nakken (4) og derefter fremefter til fossa supraclavicularis (5).

I området bag øremuskelen udspringer en lille gren fra akupunktur meridianen. Denne gren træder ind i øret (6) og atter ud igen, svarende til området foran øret (7), hvorefter den søger op til området under yderste øjenkrog (8).

Endnu en gren udspringer fra området ved yderste øjenkrog (9). Denne løber nedefter til Daying (St.5)(10) og mødes med Sanjiao-meridianen i området under øjet (11). Denne grens vidtstrakte forløb går nu igennem Jiache (St.6)(12), for at søge ned på halsen og videre ned til fossa supraclavicularis, hvor grenen mødes med Hoved-meridianen (13).

Fra fossa supraclavicularis går grenen i dybden, dvs. ind i brystkassen (14).

Herfra går turen videre igennem mellemgulvet til leveren (15) og galdeblæren (16) - det tilknyttede organ.

Derefter løber meridian-grenen igennem hypokondriet (17), for at nå frem til lateral siden af det nederste abdomen, tæt ved a. femoralis og lysken (18).

Svarende til dette område søger meridiangrenen atter ud til kropsoverfladen langs kanten af pubes behåringen (19). Herfra går det på tværs til hofteregionen, hvor grenens forløb slutter i Huantiao, G.B.30 (20).

Hoved-meridianens forløb fra fossa supra-clavicularis (21) går ned foran armhulen (22), langs lateral siden af brystkassen (23), og helt ned til de frie ender på de nederste ribben (24).

Derfra zig-zagger akupunktur meridianen ned over flanken til hofte-regionen, hvor den mødes med den før omtalte gren i punktet Huantiao, G.B.30 (25).

Hoved-meridianens videre forløb går ned langs lateral siden af låret (26) til lateral siden af knæet (27).

I det videre forløb lokaliseres akupunktur meridianen til forsiden af fibulas forløb (=lægbenet forløb)(28 og 29). Således når akupunktur meridianen ned til forsiden af yderste malleol (30). Her drejer akupunktur meridianen ud på fodryggen, helt ud til lateral siden af 4. tåspids, hvor punktet Qiaoyin, G.B.44 er beliggende (31).

Den lille gren udspringer fra fodryggen svarende til punktet Fod-Linqi, G.B.41. Denne meridian-gren løber ud imellem 1. og 2. metatarsal knogle, til storetåens behårede region, hvor punktet Dadun, Liv.1 er beliggende. Det er i dette punkt at Galdeblære-meridianen kobler sig til Lever-meridianen (32).