De studerende udtaler sig:


Undervisningen hos Kjeld Bruun-Jensen er yderst kompetent og udbytterig. Der er god vekselvikning mellem teori og praksis, med skiftevis oplæg og øvelser med punktlokalisation, nåleteknik mm.
Stoffet er tilrettelagt med en omhu og didaktisk snilde som kan gøre enhver lærer misundelig. Kjeld er dygtig til at skabe en rar og varm atmosfære i klasserummet. Og med humor og glimt i øjet formår han at gøre selv tør teori levende og vedkommende.
Jeg har oplevet Kjeld som en tillidsfuld og støttende person, der har taget alle mine henvendelser, hvad enten det har været af faglig eller personlig karakter seriøst. Han har ydermere skabt en grobund for et levende, stemningsfyldt socialt liv os studerende imellem. Jeg føler mig godt klædt på til livet som akupunktør og giver mine bedste anbefalinger, til dig der læser dette og har en drøm om at blive akupunktør, til at lade dig uddanne hos Kjeld Bruun-Jensen.

Folkeskolelærer Niels-Christian E. Christiansen (bestået akupunktur eksamen oktober 2018)

*

Da jeg afsluttede introduktionsforløbet til akupunkturuddannelsen ved Pons, tænkte jeg at jeg var ret godt kørende og var ikke overbevist om, at jeg ville have behov for modul 2.
Men der er ingen sammenligning. På modul 2 kommer man så meget mere i dybden, at jeg nu efter afsluttet uddannelse føler mig utroligt godt rustet til at diagnosticere langt mere dybdeliggende sygdomsårsager, end jeg havde forestillet mig.
Kombinationen af rigtig veltilrettelagt undervisning og et helt unikt e-learningskoncept er fantastisk. Det er bestemt ikke en uddannelse, som man kommer sovende til, men til gengæld får du et ufatteligt stort udbytte. Kjeld er en meget kompetent og erfaren underviser, som på sin egen hele måde skaber en balance og en forståelse imellem den vestlige medicin og den kinesiske. For mit vedkommende har der også været en helt tilpas balance imellem teori og praktiske øvelser.
Der er en dejlig atmosfære på skolen, hvor der er plads til alle og hvor der er plads til god humor i undervisningen.

Sundhedschef Charlotte Scheppan (bestået akupunktur eksamen oktober 2018)

*

Kjeld Bruun-Jensen, som driver Akupunkturskolen hos Pons, er virkelig en guldgrube af viden og erfaring inden for, både vestlig og traditionel kinesisk medicin. Han er forfatter af undervisningsbøger og har udviklet en e-learning platform, som fungerer virkeligt godt.
Han er ligeledes en meget  kompetent underviser, der med stor didaktisk og pædagogisk sans har indført os i TCM. På uddannelsen får man et solidt  teoretisk fundament, med løbende praktiske øvelser. Rammerne er super fine og hyggelige. Derudover har Kjeld blik for at styrke sammenholdet i klassen.
Uddannelsen, til  akupunktør, hos Kjeld, er af høj kvalitet, til en meget favorabel pris. Bedste anbefalinger herfra!

Sygeplejerske Anette Smietana (bestået akupunktur eksamen oktober 2018)

*

Jeg blev på det nærmeste kastet ud i at skulle læse til akupunktør. Som ejendomsmægler skulle jeg starte helt fra bunden med sundhedsbasisuddannelsen, det var derfor temmelig angstprovokerende at skulle igang.
Det havde dog ikke været nødvendigt at frygte, at jeg havde taget munden for fuld, og det kan jeg langt hen ad vejen takke Kjeld for.
Hans gennemarbejdede materiale - både lærerbøger og e-learning moduler - er let læseligt og let forståeligt. Det gælder både på sundhedsbasisuddannelsen og på akupunkturuddannelsen. Samtidig formår Kjeld at binde to verdner inden for sundhed og sygdomsbehandling sammen.
I hans undervisning bliver der ofte henvist til sammenhængen inden for traditionel kinesisk medicin sat over for vestlig medicin. Hans evne til at formidle virkelig vanskeligt stof, så det bliver forståeligt og giver mening, er formidabel. 
Tusind tak Kjeld. Det har været en fantastisk “rejse”

Ejendomsmægler Line Lauridsen (bestået akupunktur eksamen oktober 2018)

*

Tak for spændende og kompetent undervisning. Du forbinder klassisk akupunktur med den vestlige medicin på en seriøs og rigtig fin måde. Både teoretisk og praktisk undervisning foregår i en rolig og afslappet atmosfære. Der er fokus på hygiejne, forståelse for anatomi og præcision i den praktiske undervisning.
E-learning delen giver mulighed for at tilegne sig viden i eget tempo og når man har bedst tid. Formen giver desuden mulighed for repetition i det omfang man har haft brug for.
Spørgsmål kan man både få besvaret på skolen, via mails og via dit Akupunktur-Forum. Du har gjort dit til, at vi elever skulle undgå eksamens-panik. Præcis hvad jeg håbede på, da jeg valgte din uddannelse. Ønsker dig alt godt. Kærlig hilsen Merete.

Zoneterapeut Merete Dalgaard Nielsen http://www.meretedalgaardnielsen.dk/ (bestået akupunktur eksamen oktober 2018)

*

I forbindelse med, at vi nu allerede har været igennem  første modul og sigter mod andet modul, vil jeg gerne sige tak for et super godt introduktions modul. Det er både til de kursister som vi ikke genser på modul 2, men så sandelig også til dig Kjeld, som virkelig har formået, at formidle emnet akupunktur/TCM til, ikke bare endnu en "alternativ" behandlingsmetode, men en behandlingsmåde, hvor man virkelig kan dykke ned i den holistiske tilgang til patienten og tage udgangspunkt i patientens behov og problemstillinger. Det har i den grad gjordt mig endnu mere sikker på, at akupunkturuddannelse er det rigtige valg for mig!

Ambulance behandler og massør Lars Thorup Beltoft (forventer at afslutte akupunktur eksamen okt. 2019)

*

Skolen hos Pons er en skøn dejlig ”gammel” skole, let tilgængelig og ikke langt fra motorvejsafkørslen. Bygningerne oser af atmosfære og lokalerne er istandsatte og rare at befinde sig i. Der er højt til loftet i alle henseender, såvel i miljøet, kontakten og ikke mindst i det, det hele drejer sig om, undervisningen.
Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) er et stort og til tider et svært ”stof” at forstå, dermed ikke sagt at det er et utroligt spændende og tankevækkende stof der giver mange gode Aha` oplevelser.
Når man allermest sidder og river sig i håret for at forstå TCM, formår Kjeld på sin rolige og gemytlige måde, at forklarer tingenes sammenhæng så der skabes en forståelse og mening med det hele. Alt materialet fra klasseundervisningen er lagt op på E-learning, og hvilket for mig har været af stor værdi. Det stof som ikke lige huskes fra klasseundervisningen, kan stille og roligt gennemgås derhjemme – helt fantastisk godt. Flere akupunkturpunkter skal tilgås med omhu og forsigtighed, bla. punkter beliggende på og omkring lungeområdet. Personligt kunne jeg have tænkt mig, der havde været lagt lidt flere praktiske øvelser ind, især på Front Mu og Back Shu punkterne.
Når det så er sagt, vil jeg rette en stor Tak til Kjeld for al din viden som du har delt ud af og tændt en ny faglighed i mig. En stor Tak skal også lyde til Kjelds kone Lisbeth for den fine servicering ved vores afslutning. Og ikke mindst skal en stor Tak lyde til alle mine skønne medstuderende, jeg har nydt hvert øjeblik sammen med Jer og ønsker Jer alle Go Vind Fremover. Til kommende elever kan jeg varmt anbefale Skolen hos Pons V/Kjeld Bruun-Jensen.

Social-og Sundhedsassistent, Zoneterapeut Trine Zoega (bestået akupunktur eksamen oktober 2018)

*

Jeg har oplevet forløbet meget positivt, og gennemarbejdet. Tit kan forløb med så meget online arbejde, godt “halte” lidt, men det har bestemt ikke været tilfældet! Man har kunne bruge online-værktøjet super nemt, og stoffet er forklaret på en lærenem måde. Dejligt at kunne spole frem og tilbage i det, og føre notet mm.
Timerne på skolen, føler jeg, har været brugt konstruktivt, med masser af praktisk erfaring, og undervisning i det læste stof! Det eneste “negative” kritik, er at jeg synes sommerferien var for lang. For mit vedkommende måtte den gerne havde været skåret 14 dage i hver ende, eller i hvert fald efter, så eksamen ikke kom så brat efter opstart.

Alexandra Rosenkilde https://www.byensakupunktur.dk (bestået akupunktur eksamen oktober 2018)

*

Tak for en dejlig og lærerigt tid sammmen. Jeg er meget glad for at jeg har valgt uddannelsen ved netop dig. Jeg synes at uddannelsen bygget godt og overskuelig op. I starten synes jeg at det gik for langt tid imellem skoledagerne, da man ikke har haft det så meget i hænderne i hverdag ellers. Efterhånden som man begyndte at bruge det mere og mere, begyndte det at give mere mening. Jeg kan rigtig godt lide din måde at undervise på og din vestlig måde at forstår TCM på har hjulpet mig med at finde mening i det. Mange tak for det. Mvh. Svitlana.

Sygeplejerske Svitlana Golovko (bestået akupunktur eksamen oktober 2018)

*

Kjeld er en kompetent og empatisk formidler af akupunkturens teori og praksis. Med sit lune og rolige gemyt krydrer han undervisningen med anekdoter. Samtidig perspektiveres med den kinesiske sygdomsopfattelse og ikke mindst med de etiske overvejelser ved udøvelsen som behandler. En altid nærværende undervisning.

Zoneterapeut og jurist Bernt Theilsgaard (afsluttede modul 1 efteråret 2018)

*

Jeg har i lang tid været usikker på hvad jeg skulle blive når jeg blev “stor”, men jeg har altid interesseret mig for krop og helbred. Jeg syntes akupunktur lød meget spændende og ville se om det var noget for mig. Jeg valgte derfor at melde mig til modul 1 hos Kjeld for at prøve det ud.
Det som er meget positivt er at man her har mulighed for at tage en del af uddannelsen uden at skulle binde sig til hele uddannelsen, hvis det skulle vise sig ikke at være det man forestillede sig alligevel. Det har for mig været en meget god og lærerig start, som jeg nu kan bygge videre på mod at blive akupunktør.
Timerne er fyldt med passioneret fortællinger, gode øvelser og forklaringer, på en måde der gør en kinesisk tankegang mere forståelig for os i vesten. De videoer man får på e-learn platformen gør også, at man er godt forberedt til timerne.  Til sidst vil jeg gerne sige tak til Kjeld for nogle lærerige og meget glade uger, det har virkelig gjort mig sikker på det valg jeg har gjort med tanke på uddannelse!

Charlotte Granlund (afsluttede modul 1 efteråret 2018)

*

Mine oplevelser af modul 1: Kjeld er meget professionel i sin måde at undervise os på, og som akupunktør. E-learning er ligeledes professionelt sat op, og lavet på en måde, hvor det er forståeligt og let at gå til - med stor faglighed. Kan varmt anbefale uddannelsen hos Pons.

Social-og Sundhedsassistent og Kranio sakral terapeut Anna Noermark Andersen (forventer at afslutte akupunktur eksamen okt. 2019)

*

Jeg har gået på modul 1, og det har været en rigtig spændende og lærerig oplevelse, jeg har lært meget nyt om mig selv, og alt det hvad akupunktur kan hjælpe med. Jeg vil helt sikkert anbefale kurset til andre. Undervisningen og de praktiske opgaver har været rigtig gode.

Ambulancebehandler og Sosu-assistent Marianne Christiansen (afsluttede modul 1 efteråret 2018)

*

Jeg har været meget glad for mit valg om at starte på modul 1 af akupunkturuddannelsen hos Kjeld Bruun-Jensen. Modulet er godt sammensat, med dels e-learning, læsning og undervisningsdage. Undervisningsdagene har jeg glædet mig til hver gang; Kjeld er en nærværende og vidende formidler, med en god portion humor, og den høje grad af praksis på disse dage, har været "prikken" over I'et.

Christina Jensen (forventer at afslutte akupunktur eksamen okt. 2019)

*

Tak for en fantastisk undervisning på modul 1. Du underviser på en meget professionel måde både på e-learning og i timerne. Selv om undervisningen er på en høj plan, føler jeg, at du er helt ned på jorden som gør at jeg kan følge med. Dette modul har gjort mig endnu mere nysgerrig og sikker på, at akupunktur uddannelsen er min fremtid. Tak for det og vi ses snart igen.

Ergoterapeut Unn S. Jacobsen (forventer at afslutte akupunktur eksamen okt. 2019)

*

Jeg har taget min akupunkturuddannelse på akupunkturskolen i Ringe ved Kjeld Brun-Jensen i perioden sept 2013 til maj 2016. Jeg har været utrolig glad og tilfreds med uddannelsen. Hele forløbet har været præget af højt fagligt niveau og et kæmpe engagement fra Kjelds side. Det har været en stor fordel for min læring, at Kjeld også er lægeligt uddannet.
Skolens beliggenhed er virkelig god. Der er ikke langt fra motorvejen. Skolen er nyistandsat og ligger i naturskønne omgivelser. Kjelds meget hyggelige og flotte have giver mulighed for pauser udendørs. Der er således nogle virkelige gode rammer for læringen
Kjeld har været rigtig god til at ryste akupunkturholdet sammen socialt. Jeg har haft nogle fantastiske medstuderende, hvilket har været med til, at jeg altid har følt mig godt tilpas på holdet og har glædet mig til hver eneste undervisning. Den faglige sparring der har været på holdet, har været meget brugbar og på højt fagligt niveau.
Den meget fine kobling af teori og praktik i løbet af uddannelsen, har været medvirkende til, at jeg har følt mig virkelig godt klædt på ift. at åbne min egen klinik. Selvom jeg er nyuddannet akupunktør, føler jeg mig allerede meget kompetent og sikker, når jeg giver behandlinger med akupunktur: Min bedste faglige beslutning nogensinde, har været at starte på akupunkturuddannelsen i Ringe ved Kjeld Bruun-Jensen.

De bedste anbefalinger fra
Akupunktør og sygeplejerske
Vibeke Mortensen, Odense.

*

Hej Kjeld,

Jeg synes at du er en god lærer, har meget humør. Du går meget op i at eleverne få det bedste ud af undervisningen, spørger tit hvad elevernes mening er - hvad der kan forbedres. Skolens facilitet er nydelig, det er har været en fornøjelse at have haft 2.5 år med dig som lærer.

Hilsen Hong Liu

*

Jeg har i juni 2016 afsluttet min akupunkturuddannelse i Ringe hos Kjeld Bruun-Jensen.
Uddannelsesforløbet har været fint tilrettelagt. Jeg oplever Kjeld som en meget engageret og seriøs underviser, som altid har været velforberedt til vores undervisning. Undervisningen har fra start til slut været tilrettelagt som en kombination af den svære teori og praktiske øvelser. Jeg har været meget tilfreds med forløbet.

Dertil kommer, at Kjeld som person er et meget tillidsvækkende og forstående menneske, som på bedste vis har formået at rumme alle personligheder på vores hold.

Jeg havde for år tilbage taget en akupunkturuddannelse hos en anden ”udbyder”. Men jeg kom aldrig i gang med at bruge den. Simpelthen fordi jeg ikke følte mig kompetent. Uddannelsen skulle ellers niveaumæssigt svare til den jeg nu lige har afsluttet – Men jeg kan nu for alvor se, hvor forskelligt niveauet kan være.

Min pointe: Man skal virkelig tænke sig om, når man skal vælge skole. Der er mange udbydere – og niveauet er forskelligt. Jeg kan blot sige, at står man for at skulle vælge en akupunktur skole, så vil jeg gerne anbefale skolen i Ringe.

Birgitte Hansen.
Jordemoder/akupunktør

*

Jeg har taget min akupunktur uddannelse hos Kjeld.
Undervisningen er let at forstå og Kjeld er god til at holde fast i at besvare spørgsmål, sammen med den undervisning han fremlægger fra gang til gang.

Uddannelsen hos Kjeld er god på den måde at jeg selv har kunne vælge hvor langt jeg har ville gå, fordi den er delt op i 3. forløb, det har jeg været glad for. De lokaler der bliver undervist i er lyse og rare at være i.
En fordel på Kjelds skole er at han har en baggrund med lægelig fagkundskab. Det mener jeg er en fordel for undervisningen, at han har erfaringer både som læge og alternativ.
Kjeld skal have en ros for den måde han takler eleverne på til eksamen, det er helt nede på jorden, og han gør det på sådan en god måde, så man ikke opdager at det var eksamen. Personlig opdagede jeg til eksamen at det var rart at fortælle og vise at jeg godt kunne.
Kjeld er god til at spørge ind til, om vi er tilfreds med undervisningen og hvordan vi synes den skal være. Er der en mulighed for at ændre på undervisningen, laver han gerne om på.

Jeg kan kun anbefale Kjelds skole til andre, der vil igennem en god uddannelse, og hvor du er sikker på at være rustet til at arbejde med det, når du er færdig.

Hilsen
Irene Hansen
Sundhedsklinikken
Vestergade 17
5492 Vissenbjerg
Tlf. 22120836

*

Jeg har gået på Kjelds skole de sidste to og et halvt år, og er blevet uddannet akupunktør, et valg jeg gjorde efter at have set mig godt omkring.
Da jeg startede på skolen arbejdede jeg som operationssygeplejerske og det betød meget for mig at Kjeld er uddannet læge og har en sundhedsfaglig baggrund.
Han taler ikke om et alternativ til vestlig medicin, men om en komplementær del af hans store viden, når han taler om akupunktur. Han har forsket i patientens syn på behandling og bruger sine erfaringer herfra når han underviser.

Med en baggrund som læge, forsker, zoneterapeut og akupunktør, og med en fin evne til formidling, får man vist ikke en bedre undervisning indenfor faget. De smukke omgivelser og den smagfulde indretning af skolen, gør at man nyder at komme der. Jeg har altid glædet mig til undervisningen og er hver gang kommet lidt klogere og veltilpas hjem.

Stor tak til Kjeld for at lære mig at se behandling af smerter og sygdom i et nyt og meget mere konstruktivt perspektiv og give mig evnen til at handle ud fra denne nye viden - med en uddannelse og PA eksamen i akupunktur. 

De bedste anbefalinger fra
Karen Laursen
www.akupunkturklinikken.guru

*

Det er svært at give en kort beskrivelse af en lang forløb som er bygget op i fine undervisningslag, af et menneske der har styr på hvordan viden gives videre :-) Så mit forsøg at fortælle hvordan har det været i de sidste 2,5 år:

Jeg har været meget glad at være elev på din Akupunktur skole. Det har været en fornøjelse at følge din undervisning som var en systematisk og struktureret pensum gennemgang, der bygger bro til forståelse af traditionelt kinesisk medicin i forhold til vestlig sygdoms-forståelse. Der var en fin afveksling mellem praktisk og teoretisk undervisning med mulighed for individuelle spørgsmål.

Mange tak for denne gang og mange hilsener
Helena Marjanovic

*

Min udtalelse: "Kjeld er kompetent og dygtig underviser der er rigtig god til forklare stoffet, så man kan forstå det."

Kh Johannes

*

Jeg kan varmt anbefale at tage en uddannelse til akupunktør på Akupunkturskolen hos Kjeld. Rammerne om skolen er hyggelige og funktionelle - det er rart at være på skolen, og der er plads til både klasseundervisning og praktikforløb.
Kjeld er en rigtig god formidler af et til tider svært tilgængeligt stof, og hans E-learningsforløb er super godt. I sin undervisning bygger Kjeld på fornem vis bro mellem det etablerede og det såkaldte “alternative” sundhedssystem.
Det er tydeligt at mærke, at Kjeld både er uddannet zoneterapeut, akupunktør og læge.

Lone Langkjær
Sundhedsplejerske og Akupunktør

*

Jeg har været meget glad for at gå på Kjeld Bruun-Jensen´s Akupunktur skole, den har en meget høj faglighed, og Kjeld er en rigtig god formidler og underviser. Jeg synes at det har været guld værd at få en parallel mellem østens måde at anskue kroppens ubalancer, og den vestlige indgangs vinkel til sygdommen. Det har givet mig en større forståelse og indsigt i hvordan det er muligt at behandle mine klienter.
Der har været en god vekslen mellem teori og praktiske opgaver. Det er også dejligt, at det er muligt at behandle udefra kommende klienter (praktikken) og få direkte supervision hvis man har behov for det.
Kjeld er aldrig længere væk end mailen i hverdagen, og giver også supervision ad den vej til mine egne klienter undervejs. Tak for en dejlig undervisning.

Mvh Jette Jensen

*

Akupunktur og fysioterapi går som udgangspunkt hånd i hånd. MEN med den ballast som Kjelds akupunktur uddannelse giver, er jeg nået et stort skridt længere. På skolen i Ringe formidler Kjeld sin store viden og indsigt, med en både praktisk og videnskabelig tilgang. Allerede fra første undervisningsdag, går man derfra med læring der er direkte anvendelig i klinikken. Igennem uddannelsen løftes niveauet sådan at jeg ofte oplever kollegaer blive imponeret over den viden og de færdigheder man opnår hos Kjeld. Jeg kan kun anbefale akupunktur-uddannelse.dk!

Niels Karnøe Sørensen
Fysioterapeut & akupunktør.

*

Evaluering af akupunkturkursus, modul 1: Supergodt kursus, hvor man får en god introduktion til den kinesiske medicin. Kjeld relaterer undervisningen på en rigtig god måde til vestlig medicin, både når der ses ligheder, men også hvor der er uoverensstemmelser. Undervisningen veksler fint mellem teori og øvelser. Man har rig mulighed for at afprøve akupunkturen på hinanden, og Kjeld er altid meget behjælpelig. Der er en rigtig god atmosfære og Kjeld er fremragende underviser, så de lange dage både bliver sjove, spændende, hyggelige og meget lærerige. Jeg er ovenud begejstret.

Mange hilsner
Karen Kristiansen
Radiograf og akupunkturstuderende

*

Evaluering af modul I.
E-learning er et fantastisk redskab – et foredrag, man kan vende tilbage til igen og igen for at få alle informationer med. Det er lavet på en letfordøjelig måde af nogle svære emner og en lidt anderledes tankegang.
Den teoretiske undervisning på stedet er kompetent og fremført af en underviser, der aldrig er i tvivl om, hvad han snakker om. Med et ben i det videnskabelige og et i den traditionelle kinesiske medicins lejr får man det bedste fra begge verdener, hvilket passer godt til mig og min indstilling til tingene. Der kan behandles med akupunktur, med mindre det ikke er lægeligt forsvarligt.
Det udleverede materiale er fint, overskueligt, lavet i noteform. Det er let at tilføje “guldkorn”, når de andre noter er lavet i forvejen. Dagene er lange, og vi er mange, der kommer langvejs fra. Den sidste halve time kan der næsten ikke presses mere læring indenbords. Koncentrationen svigter!
Det praktiske – nåledelen – bliver for mit vedkommende bedst, når der er ro omkring mig. Derfor har det overrasket mig, at det faktisk går bedre på modul II, hvor vi kravler lidt i “enrum”. Men jeg er superglad for det, jeg har lært indtil videre. Tak.
En afsluttende bemærkning: Det er nogle rare lokaler, som undervisningen foregår i. Der er lyst og en god atmosfære. Stor tak for alt indtil nu.
De bedste hilsener

Anette, Ærø. Zoneterapeut, massør og akupunkturstuderende

*

Jeg har kikket efter akupunktør uddannelse i mange år, og mit valg af uddannelsessted faldt på Kjeld Bruun, fordi jeg fornemmede, at det at blive undervist af Kjeld, var at være så tæt på kilden som muligt, når man nu ikke selv har mulighed for at tage til Kina. Min oplevelse af undervisningen er, at den er grundig og meget fyldestgørende, og når man som mig, ikke har fysiologien og anatomien helt på plads endnu, så er det rart at der bliver taget hensyn til alle. Undervisningen foregår i et roligt tempo, og med masser af praktiske øvelser.
Jeg befinder mig godt med den høje faglighed og den grad af humor som altid er tilstede.

Tak for det, Lene Petersson akupunkturstuderende

*

Hej Kjeld.
Du bad os komme med nogle få linier, der skulle dække vores indtryk af modul 1. Det vil jeg gerne, og her er mine: Jeg har netop afsluttet modul 1 på akupunktøruddannelsen hos Kjeld, og kan kun give mine bedste anbefalinger videre. Her er et højt fagligt niveau, plads til alle og en lærerig kobling ml teori og praksis. Meget kort kan forløbet beskrives med tre ord: Godt, grundigt og gennemført! Det er måske unødvendigt at nævne, at jeg nu er i fuld gang med modul 2.

Med venlig hilsen Kirsten Ebbesen
Zoneterapeut og Akupunkturstuderende

*