De 5 elementer
Læren om de fem elementer er på en måde en parallel til læren om Yin og Yang. Læren om de fem elementer repræsenterer en gren af akupunkturen og den traditionelle kinesiske filosofi. Det er en tankeretning indenfor akupunkturen, der beskriver universet som opdelt i fem ur elementer. Læren om de fem elementer er en parallel til gammel europæisk tankegang. Aristoteles beskrev naturen som opdelt i fire elementer; jord, vand, luft og ild. At denne opdeling er en del af vor europæiske kulturarv, kan spores helt frem til i dag. Det er almindelig talemåde at bruge udtryk som f.eks. “det våde element”.
Indenfor akupunkturen og i den traditionelle kinesiske udgave opererer man med fem elementer. Luft er udskiftet med metal, og det femte element kaldes træ. De fem elementer bliver på denne måde: træ, ild, jord, metal og vand.
De ovennævnte fem begreber skal ikke opfattes konkret, men symbolsk. De fem elementer kan derfor betragtes som en model indenfor akupunkturen. Denne model kan f.eks. bruges til at beskrive makrokosmos - eksempelvis årstidernes indbyrdes vekslen. Modellen kan også bruges til beskrivelse af mikrokosmos, f.eks. til beskrivelse af den indbyrdes sammenhæng og vekselvirkning i en menneskekrop. Det er i sidstnævnte sammenhæng, at vi skal lære loven om de fem elementer at kende – idet den kan være relevant for akupunktørens arbejde.
De fem elementer har en sammenhæng, der både nærer, dæmper og ødelægger hinanden. I kroppens mikrokosmos overføres det til organerne, der således inddeles i fem kategorier, en for hvert element. Disse fem organ-kategorier nærer, dæmper og ødelægger også hinanden. Rammes et organ af sygdom, vil man med udgangspunkt i loven om de fem elementer, kunne påvirke organet indirekte ved hjælp af akupunktur. Således kan en mavelidelse til tider behandles med akupunktur og helbredes indirekte ved en påvirkning af leveren.