Modul 3.1 - Thorax Akupunktur. 30 lektioner
2 kursusdage maj 2025 (15/5 og 27/5) + ca. 15 lektioner som e-learning.

Jeg udbyder dette kursus som reaktion på de nye krav, der stilles til akupunktører, der vil give nåleakupunktur på brystkassen. Et fagligt supplement til de lovpligtige sikkerhedskurser.
Er du blevet færdig på vores skole i perioden 2012-2024 kan det være relevant for dig at købe dette kursus. Studerende fra andre skoler er også velkommen på kurset :-)

Akupunktur-uddannelse-PA-niveauKursusbeskrivelse

Da jeg underviser i akupunktur, valgte jeg at tage på et af de lovpligtige sikkerhedskurser. Som jeg oplevede det, var kurset uden akupunk-turfaglig undervisning. Mest overraskende var der ingen undervisning knyttet til lokalisation af punkter og stikteknik, som efter min opfattelse er den vigtigste del af sikkerheden omkring thorax akupunktur. Min konklusion er, at de lovpligtige sikkerhedskurser er uden akupunktur-faglighed og derfor mangelfulde. Jeg har udformet dette kursus, som jeg mener det burde være, og jeg håber, at det på sigt kan erstatte det nuværende lovpligtige kursus.

Så føler du dig utryg ved at give nåleakupunktur på thorax, og savner du faglighed i den forbindelse, så er dette kursus noget for dig.

På de to kursusdage, vil vi efter korte oplæg lave øvelser, hvor vi lokaliserer og stikker udvalgte thoraxpunkter. Den e-learn baserede del af kurset har primært fokus på viden om bryst-kasse og lunger, sikker stikteknik, risikovurdering af klienten og relevant kommunikation.


Læs de studerendes evalueringer af modul 3 - Thorax-akupunktur >>>

Undervisningsmateriale

På kurset bruger vi bogen: "Thorax Akupunktur - Sikker behandling og forebyggelse af skader“. Bogen kan købes på www.pons.dk (varenr. A12 - pris 348 kr.).

Pris

3.995 kr. som betales ved tilmelding Samlet pris er således 3.995 kr. Ønsker du kurset som fradragsberettiget efteruddannelse, skal fakturaen tillægges moms. Prisen bliver da 3.995 + moms = 4.993,75 inkl moms.

Køb kurset i Thorax Akupunktur - her >>

Billed-Kjeld-Bruun-Jensen-72dpi

Det er en stor beslutning at vælge uddannelse. Det er derfor naturligt, at du kan være usikker og derfor har masser af spørgsmål. Du er derfor altid velkommen til at ringe på 88188818 for yderlig information. Du kan også kigge forbi og se vores skole. Ring og aftal et tidspunkt, og kig forbi :-)

Med venlige hilsner
Kjeld

Kjeld Bruun-Jensen læge, ph.d.
-Uddannet FDZ-Zoneterapeut
-Akupunktør fra Shanghai International
 
Acupunture Training Centre
-Diplomuddannelse fra Dansk Medicinsk
 Selskab for Akupunktur